Om os

AP Motorcenter er din lokale leverandør af maskiner til have, skov og park, og det har vi været siden 1960. Vi har to store butikker i Odense og Svendborg, hvor vi tilbyder Fyns største udvalg af maskiner til have, anlæg, skov og park. I vores butikker finder du alle de store mærker som Husqvarna, Automower, Stiga, Stihl og John Deere. Når du handler hos AP Motorcenter, er du til enhver tid garanteret maskiner af høj kvalitet såvel som en service ud over det sædvanlige.

Vi har åbent fra mandag til fredag fra kl. 08:00 til kl. 16:00 og lørdag fra kl. 08:00 til kl. 12:00.

Kompetent vejledning

I vores butikker tilbyder vi professionelle såvel som private brugere en grundig behovsanalyse, for at vi i fællesskab kan finde den helt rigtige løsning, der matcher den enkeltes behov. Vi står ligeledes altid klar med kompetent rådgivning og sparring omkring dine muligheder, og hvilken maskine og løsning der bedst dækker de behov, du måtte have. Med vores mere end 60 år i branchen har vi erfaringen og ekspertisen til at hjælpe dig med den bedste løsning.

Derudover er vi også specialister i installation og programmering af robotplæneklippere, så vi ligeledes kan hjælpe med robotplæneklippere, hvis det er det, du søger hjælp til. Vi tilbyder blandt andet også komplette pakkeløsninger til både opsætning, overvågning og service af robotplæneklippere.

Følg os på de sociale medier

Grundig service

Hos AP Motorcenter kan vi både tilbyde reparationer på vores værksteder i Odense og Svendborg, ligesom vi også kan sende en af vores fire servicevogne direkte til dig, hvor vi både henter og bringer større maskiner. Vores servicevogne dækker hele Fyn samt de sydfynske øer. Hos os bliver du mødt af dygtige mekanikere med mange års erfaring, der altid står klar til at servicere din maskine bedst muligt. Vi kan servicere og reparere alle slags maskiner og fabrikanter inden for have, skov og park. Og med 60.000 reservedele på lager løbende, kan vi hurtigt få din maskine serviceret og klargjort til brug.

Faguddannet personale

Hos AP Motorcenter står dygtige medarbejdere klar til at betjene både private og professionelle kunder. Her kan du være sikker på faguddannet personale, der har kendskab til de mange maskiner og styr på, hvad de laver. Med os som leverandør af maskiner er du til enhver tid garanteret et professionelt firma bestående af kompetente medarbejdere med den rette faglige viden til at sikre dig både den rette løsning og god sparring omkring dit behov og vores maskiner.

Levering – nemt og hurtigt

Vi leverer i hele landet med GLS eller Danske Fragtmænd. Ved køb af riders og havetraktorer samler vi maskinen, starter den op og afprøver alle funktioner, inden vi pakker og sender den afsted til dig. Det er din garanti for, at du modtager en maskine, som du uden besvær kan tage i brug. Hvis du bor på Fyn og køber en større maskine, bliver du kontaktet telefonisk, inden vi leverer med vores egen lastbil.

Afhentning – klar til start

Du kan naturligvis også vælge selvafhentning i enten Odense eller Svendborg, hvis du ønsker denne løsning i stedet. Vi bekræfter på mail og SMS, når din bestilling kan afhentes. Når du henter din maskine, er den pakket ind, startet op og klar til start. Du får ligeledes en grundig indføring i både betjening og service, så du er helt klar til at tage maskinen i brug.

Køb din maskine hos AP Motorcenter

Vi står klar til at hjælpe dig med din næste maskine til have, park, anlæg og skov, og du er altid velkommen til at kigge forbi vores fysiske butikker, skulle du have brug for hjælp eller vejledning. Når du foretager et køb i vores netbutik, er du sikret hurtig levering inden for få dage, og har vi ikke din vare på lager, må du meget gerne kontakte os på enten mail eller telefon.

Allerede kunde?

Ny kunde?

Opret konto og få adgang til ordrestatus, ordrehistorik  m.m.

Søg efter en vare her